OM OS

Isodor-Ildstedet

Isodor-Ildstedet er startet i 1984 med fremstilling af stålskorstene og isodor foring. Senere kom butikken så til og den er nu udvidet til dobbelt størrelse. I butikken viser vi et bredt udvalg af brændeovne, pejseindsatse, gaspejs, gulvplader, brændekurve og pejse tilbehør.

  • Vi fører blandt andet Morsø, Contura, Lotus, Hwam, Wiking, Heta, Svendsen, Termatech, Meteor og MCZ
  • Vi har skorsten fra bl. a. Termatech og Morsø i rustfri stål sort og grå…
  • Terma Tech giver 10 års garanti på deres skorsten mod gennemtæring og den er i syrefast rustfri 0,5mm inderrør
  • og rustfrit 0,5 mm yderrør, der sikre en lang levetid.Den har ingen synlige samlinger i stuen
  • og dette giver den et stilrent design.
  • Vores montører har alle flere års erfaring med brændeovne og skorstene.
  • På vores eget smede værksted kan vi special fremstille skorstensrør og gulvplader, så det passer til dit hus…
  • Vi har flere af vores ovne sat til i butikken, så det er muligt at se dem i brug.
  • Tjek også vores aktuelle tilbud og se om der er noget for dig..
Mere om Isodor

Firmaets historie blev lagt i 1980, da skorstensfejermester Theodor Kristensen fik den ide, at man måtte kunne støbe en skorstensforing direkte i den bestående, murede skorsten.

Theodor Kristensen forsøgte sig med en motor (taget fra hans kones strygerulle), men den holdt ikke længe, så han måtte prøve noget andet. Efter mange forsøg, der ikke alle faldt lige godt ud, lykkedes det at finde både det rigtige materiale og det rigtige værktøj. Derefter var det bare at sælge ideen til hans kollegaer, de andre skorstensfejermestre. Det gik godt, og i 1984 startede ISODOR ApS.

I starten, det vil sige de første 4 år, var ISODOR bygget op omkring støbemetoden, og der kom flere og flere med på vognen som forhandlere af dette produkt, der i dag udføres af godt 60 virksomheder over hele landet.

I 1984 købte vi den gamle margarinefabrik i Veksø og etablerede blandehal og værksted.
Derefter udviklede vi en skorstensforing, først i aluminium og derefter i syrefast rustfrit stål, som er brugbar til både naturgas, olie og fast brændsel.

I dag arbejder vi kun i rustfrit stål.
Som noget af det nyeste er vi også på banen med isolerede skorstene til f. eks.
brændeovne. Denne type skorsten er udført i syrefast rustfrit stål.

I 1997 blev pladsen i Veksø for trang, og vi måtte ud at se os om efter bedre lokaler. Det fandt vi i den gamle Valvolinehal i Vallensbæk, hvor der nu er etableret butik, med et stort udvalg af brændeovne pejseindsatse og reservedele.

1997-2019

Vi har nu været i Vallensbæk i 17 år og har nu ca. 70 forhandlere/montører af Isodorforingen og vi er også startet i Norge. Vi får nu vores rustfri stålrør fra Schiedel, men alle tilpasninger laver vi stadig på eget værksted. Og mange kunder får special fremstillet rør og fittings på vores smedeværksted. I mange år har vi haft salg af brændeovne og pejseindsatse, og har nu udvidet brændeovnsbutikken til dobbelt størrelse, vi viser 65 forskellige ovne og indsatse, flere af dem er er tilsluttet og det giver mulighed for at se de forskellige skorstensløsninger.

Hvad fremtiden vil bringe til os ved vi jo ikke, men vi arbejder hele tiden på at udvikle og komme med nye tiltag i vores butikker og i produktionen, så der er altid spændende og besøge os…

MÆRKER

Kontakt Isodor-Ildstedet og aftal et møde

SKRIV TIL OS

Overvejer du en pejseindsats, brændeovn eller pilleovn, og er du i tvivl om hvad du skal vælge!Så kontakt os og aftal et møde, så er vi klar til at rådgive dig!Også uden for normal åbningstid..